Migrænefaser

Der er 4 migrænefaser, alt efter om du har migræne med eller uden aura. Eller det vil sige, der er faktisk 5 migrænefaser, for imellem anfaldene er det også almindeligt at opleve symptomer. Det har man fundet ud af for nylig. Fasen kaldes for “the interictal phase” på engelsk. Vi kan kalde den mellemfasen på dansk.

Det vil med andre ord sige, at migrænehjernen er hypersensitiv, når det kommer til stimuli som f.eks. lyd, lys og lugt hele tiden.

Har du kronisk migræne, er du mere eller mindre påvirket af migrænesymptomer konstant, da anfaldene oftest glider over i hinanden. Kronisk migræne defineres ved, at du har 15 hovedpinedage eller mere om måneden, hvoraf de 8 dage er med migræne. Man ser på en periode på mindst 3 måneder, da du selvfølelig kan have måneder, hvor du er hårdere ramt, selvom du har epidodisk migræne. 

Når du kender migrænens faser og ved, hvilke symptomer, der er normale, kan du være mere tryg i anfaldet, selvom det naturligvis stadig er ubehageligt at have anfald. 

Du kan samtidig behandle anfaldet i tide, når du kender optakten til dine anfald, den fase der hedder prodome på engelsk (før-migræne på dansk). Anfaldsmedicinen (triptaner) bør tages, så snart du mærker de første symptomer, så hvis du ved, at dine anfald ofte starter med, at du f.eks. får ondt i nakken, bliver træt og hyperaktiv, så kan du tage medicinen og slå anfaldet ned med det samme.

De 5 migrænefaser

1. Prodome (før-migræne)

De fleste af os oplever forvarsler, inden anfaldet starter. Det kan starte helt op til 2 døgn, før hovedpinen rammer. Ofte er søvnen forstyrret natten inden anfaldet. En del af os vågner endda med anfaldet, da det også kan starte, mens vi sover. 

De mest almindelige symptomer i prodomefasen er:

  • Kvalme
  • Træthed
  • Lys- og lydfølsomhed
  • Øget tissetrang
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritation
  • Muskelstivhed
  • Cravings dvs. lyst til især sød, salt og fed mad.

Læg mærke til, om du genkender nogle af symptomerne ovenfor. Når du kender før-migrænen, kan du tage action og behandle anfaldet med det samme. 

2. Aura

Den anden fase er aurafasen. Omkring en tredjedel af alle med migræne har migræne med aura. 

De mest almindelige symptomer i prodomefasen er:

  • Synsforstyrrelser
  • Afasi, dvs. at man mister evnen til at udtrykke sig
  • Delvise lammelser eller en snurrende fornemmelse i dele af kroppen f.eks. hånden eller kinden
  • Følsomhed overfor berøring (også kaldet allodyni).

Aura opstår formodentlig som følge af en kemisk eller elektrisk bølge (kaldet cortical spreading depression på engelsk), der bevæger sig over forskellige områder i hjernen. For eksempel det område der har med synet at gøre og deraf opstår synsforstyrrelserne. 

Aurafasen kommer inden hovedpinen, men kan også komme, uden at hovedpinen kommer bagefter. Symptomerne kan minde om en blodprop i hjernen, men oftest varer aurafasen fra omkring en halv time til en time, før symptomerne forsvinder igen. 

Ændrer din migræne karakter, anbefales det, at du tager en snak med lægen. For eksempel hvis du oplever auralignende symptomer, men har migræne uden aura normalt. 

3. Hovedpinefasen

Den tredje fase er hovedpinefasen, som er kendetegnet ved: 

  • En pulserende eller bankende fornemmelse i hovedet
  • Smerten er oftest halvsidig
  • Kvalme og/eller opkastninger
  • Søvnløshed
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed
  • Forstoppet næse
  • Nakkesmerter
  • Kan forværres ved fysisk aktivitet
  • Triste tanker. 

Hovedpinen varer fra 4-72 timer og kan være meget invaliderende.

4. Postdrome (efter- migræne)

Når hovedpinen letter, tager efter-migrænen over. På engelsk kaldes fasen ofte for migraine hangover, da den minder lidt om at have tømmermænd. 

Efter-migrænen er kendetegnet ved: 

  • Koncentrationsbesvær
  • Træthed
  • Ømme muskler
  • Tunge ben
  • Depressive tanker eller eufori over, at hovedpinen er ovre
  • Cravings dvs. lyst til især sød, salt og fed mad.

Efter-migrænen varer fra 24-48 timer, alt efter hvor kraftigt anfaldet var. 

5. Mellemfasen

The interictal phase eller mellemfasen defineres som perioden mellem anfaldene. I denne fase kan du opleve symptomer, du ikke føler er relateret til migræne, men som i høj grad kan være det. 

Fasen er kendetegnet ved: 

  • Ændringer følelsesmæssigt 
  • Træthed
  • Lydfølsomhed
  • Lysfølsomhed
  • Cravings, dvs. lyst til især sød, salt og fed mad
  • Kvalme
  • Ængstelighed. 

Uro og ængstelighed forekommer ofte, da migræne er en uforudsigelig sygdom, og det er stressende at leve med. Det er derfor naturligt, at du bekymrer dig om, hvorvidt du kan passe dit arbejde, dit studie og ikke mindst lave planer uden at måtte aflyse. 

Et studie viste, at 10% oplevede bekymringer relateret til deres migræne, mens 15% fortalte, at de lavede ændringer i deres liv og adfærd for at tilpasse hverdagen til livet med migræne. 

Bekymringerne for hvornår migrænen tager over, kan komme til at fylde så meget, at det hæmmer hverdagen. En konkret plan for, hvad du gør, når anfaldet kommer, kan være en hjælp. 

Når du lærer din migræne at kende, bliver du i stand til at forebygge den og behandle på den bedste måde, så du kan leve dit liv mere frit.

Mere om emnet

  • For at beskrive, hvor hårdt en person er ramt af migræne, bruger man betegnelserne episodisk, højfrekvent episodisk og kronisk migræne. Betegnelserne går på antallet af dage med hovedpine. Kronisk betyder ikke, at migrænen aldrig kan bedres, fordi antallet af hovedpinedage over tid kan ændres.

    Læs mere

  • Migræne kan forekomme med eller uden aura. Aura er karakteriseret ved føle- og synsforstyrrelser, f.eks. ved, at patienten ser zig zag mønster eller blind spots, en manglende evne til at udtrykke sig med ord kan forekomme som et forbigående symptom (afasi).

    Læs mere

  • Migræne kan forekomme med eller uden aura. Aura er karakteriseret ved føle- og synsforstyrrelser, f.eks. ved, at patienten ser zig zag mønster eller blind spots, en manglende evne til at udtrykke sig med ord kan forekomme som et forbigående symptom (afasi).

    Læs mere

  • Migræne udvikler sig i flere faser, og når du kender disse og ved, hvilke symptomer, der er normale, kan du være mere tryg i anfaldet, selvom det naturligvis stadig er ubehageligt at have anfald. Du kan samtidig behandle anfaldet i tide, når du kender optakten til dine anfald.

    Læs mere