Episodisk, højepisodisk og kronisk migræne

For at beskrive, hvor hårdt en person er ramt af migræne, bruger man betegnelserne episodisk, højfrekvent episodisk og kronisk migræne. 

Betegnelserne går på antallet af dage med hovedpine. Desuden betyder kronisk langt fra, at migrænen aldrig kan bedres, selvom kronisk kan lyde så endegyldigt. Netop fordi antallet af hovedpinedage over tid kan ændres.

Episodisk migræne: 1-14 hovedpinedage per måned 

Højfrekvent episodisk migræne: 8-14 hovedpinedage per måned

Kronisk migræne: Defineres ved, at hovedpinen er til stede 15 dage eller mere om måneden, hvoraf mindst 8 dage er med migræne. Man kigger på en periode på mindst 3 måneder.

Hvordan tæller man?

Når man skal finde ud af, om en person har kronisk eller episodisk migræne, kigger man på en 30 dages periode og tæller dagene sammen ud fra, hvad personen rapporterer. Det er en af grundene til, at lægerne ønsker, at du udfylder en hovedpinedagbog. Som noget nyt er en del neurologer begyndt at spørge til, hvor mange krystalklare (crystal clear) dage du har. Forstået på den måde, at du er helt symptomfri på de dage. Dette er en nyere tilgang, da migræne jo omfatter en række symptomer udover selve hovedpinen.

Episodisk migræne

Episodisk migræne er delt op i to kategorier. Episodisk migræne dækker således over 1-14 hovedpinedage per måned, mens højfrekvent episodisk migræne går på, at personen har 8-14 hovedpinedage om måneden. 

Antallet af hovedpinedage siger i sig selv ikke noget om, hvor stor indflydelse hovedpinen eller migrænen har på den enkeltes liv, da det jo kommer an på styrken af anfaldene også. Og om personen f.eks. har hjælp af sin anfaldsmedicin eller den forebyggende behandling. Lægen eller neurologen vil derfor ofte spørge ind til, hvor personen oplever, at hovedpinen eller migrænen spænder ben i det daglige, da både privat- og arbejdslivet kan blive påvirket negativt. 

Kronisk migræne

Kronisk migræne defineres ved, at hovedpinen er til stede 15 dage eller mere om måneden, hvoraf mindst 8 dage er med migræne. Man kigger desuden på en tidsperiode på mindst 3 måneder. 

Det betyder også, at du kan have symptomer mere eller mindre hele tiden, da det ene migræneanfald let overtager det næste og at nervesystemet er ekstra sensitivt, som beskrevet ovenfor. 

Det kan være invaliderende at have kronisk migræne og ikke mindst svært at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor er det vigtigt, at du søger hjælp så tidligt som muligt i forløbet. Derved får du mulighed for at afprøve såkaldt anfaldsmedicin og/eller, at man kan sætte ind med forebyggende behandling. 

Du kan læse mere om medicinsk forebyggelse HER og medicinsk anfaldsbehandling HER. 

Livsstil 

Du kan også overveje, om der er områder i din livsstil, hvor du kan justere i en mere migrænevenlig retning. Migrænehjernen elsker regelmæssighed og faste rutiner, når det kommer til f.eks. måltider og søvn, kan være med til at mindske antallet og/eller styrken af anfaldene. Stresshåndtering og ikke-medicinsk behandling som f.eks. mindfulness kan desuden være et vigtigt redskab til at leve bedre med migræne. 

Det kan du læse mere om HER. 

De 4 vigtigste risikofaktorer 

  1. Man ved, at en ubehandlet hovedpine kan eskalere, derfor anbefales det, at man sætter ind med forebyggende behandling allerede ved 4 migræneanfald om måneden
  1. Man ved også, at et overforbrug af medicin kan medføre en forværring, selvom det ikke er alle med migræne, der udvikler såkaldt medicinoverforbrugshovedpine (MOH)
  1. Depression nævnes også som en årsag til, at en del udvikler kronisk migræne
  2. Udvikling af såkaldt smerteoverfølsomhed, bidrager også til en forværring af symptomer. Lidt populært betyder smerteoverfølsomhed, at nervesystemet bliver ekstra sensitivt, og sender smertesignaler til hjernen, på trods af at der ikke er en åbenlys årsag til det.

Mere om emnet

  • For at beskrive, hvor hårdt en person er ramt af migræne, bruger man betegnelserne episodisk, højfrekvent episodisk og kronisk migræne. Betegnelserne går på antallet af dage med hovedpine. Kronisk betyder ikke, at migrænen aldrig kan bedres, fordi antallet af hovedpinedage over tid kan ændres.

    Læs mere

  • Migræne kan forekomme med eller uden aura. Aura er karakteriseret ved føle- og synsforstyrrelser, f.eks. ved, at patienten ser zig zag mønster eller blind spots, en manglende evne til at udtrykke sig med ord kan forekomme som et forbigående symptom (afasi).

    Læs mere

  • Migræne kan forekomme med eller uden aura. Aura er karakteriseret ved føle- og synsforstyrrelser, f.eks. ved, at patienten ser zig zag mønster eller blind spots, en manglende evne til at udtrykke sig med ord kan forekomme som et forbigående symptom (afasi).

    Læs mere

  • Migræne udvikler sig i flere faser, og når du kender disse og ved, hvilke symptomer, der er normale, kan du være mere tryg i anfaldet, selvom det naturligvis stadig er ubehageligt at have anfald. Du kan samtidig behandle anfaldet i tide, når du kender optakten til dine anfald.

    Læs mere