Migræne hos gravide og ammende

Tillykke med graviditeten! 

Du kan have mange overvejelser i forbindelse med, at du snart skal indtage rollen som forælder. Måske tænker du på migrænen, på det lille nye liv, eller hvordan din relation til dine nærmeste bliver i fremtiden. Det er alt sammen helt naturligt. 

I forskellige studier beskrives varierende procentsatser for, hvor mange kvinder der enten helt slipper for migræneanfald under graviditeten – eller oplever, at anfaldene bliver reduceret i høj grad. 

Op til 35 procent oplever problemer med migræne eller hovedpine i forbindelse med graviditet. Det gælder både for kvinder, der i forvejen har migræne, eller kvinder, som debuterer med migræne under graviditet. Det betyder, at de fleste oplever en forbedring af migrænen, men du kan nu alligevel gøre dig nogle overvejelser om, hvordan du vil håndtere eventuelle migræneanfald i graviditeten, så du er forberedt på situationen.

Medicin under graviditet og amning

Kroppen ændres i forbindelse med graviditeten. Det og hensynet til fosteret har betydning for, hvilken medicinsk behandling, man kan få. 

Fysiologiske ændringer i graviditeten:

  • Hjertet pumper kraftigere (op til 50 procent)
  • Hormonbalancen ændres
  • Kroppens mængde af blod øges (op til 35 procent)
  • Risikoen for blodpropper stiger markant. 

Gravide kvinder bør ikke tage noget, der indeholder acetylsalicylsyre eller Ibuprofen, med mindre det er godkendt af en læge. Forud for din graviditet kan det være en god idé at lægge forebyggende medicin på hylden. Præparater med paracetamol er normalt i orden at tage i begrænset omfang under graviditeten. Det samme gælder sumatriptan (imigran), men drøft alligevel begge dele med din læge eller neurolog. 

Forud for din graviditet kan det være en god idé at lægge forebyggende medicin på hylden.
Det er smart allerede når du planlægger graviditet, at tage en snak med lægen om al din medicin samt din livsstil. 

Migrænebehandling mens du ammer

Brug af forebyggende medicin ved amning bør drøftes og aftales med din praktiserende læge eller neurolog.

Under amning gælder andre regler for behandling af migræneanfald. Man må både tage almindeligt smertestillende håndkøbsmedicin som paracetamol og f.eks. ibuprofen i ammeperioden.

Ved brug af triptaner, f.eks sumatriptan (imigran) anbefales det, at du tager medicinen lige efter, at du har ammet barnet. Dermed sikrer du, at koncentrationen af medicinen i blodet bliver lavest mulig, når du skal amme næste gang.

Kosttilskud ved graviditet og amning 

Det anbefales, at du tager 400 mg folinsyre dagligt, allerede når du planlægger, at blive gravid. Det anbefales også, at du fortsætter med dette til og med den 12. graviditetsuge. Ligesom visse kosttilskud anbefales, når du planlægger graviditet eller er gravid, kan andre bruges forebyggende mod migræne. Det gælder f.eks. magnesium og B2-vitamin (riboflavin). 

Den anbefalede dosis magnesium til dig med migræne er 400-600 mg magnesium dagligt, mens 400 mg B2-vitamin(riboflavin) også anbefales. Du må gerne tage begge dele, når du planlægger graviditet, er gravid eller ammer. 

Øvrige kosttilskud og naturlægemidler anbefales ikke, da der ikke er tilstrækkelige undersøgelser om dem. Du kan evt. gå dem igennem et for et med din læge. Men er du i tvivl, om de vil skade fostret, er det smartest at stoppe med dem, indtil du er færdig med at amme.

Medicinfri lindring ved migræneanfald

  • Brug kolde eller varme omslag. For eksempel i form en pakke frosne ærter fra fryseren, pakket ind i et viskestykke, eller en hvedepude, som du varmer i mikroovnen. Nogle foretrækker varme ved anfald, mens andre foretrækker kulde. Forsøg dig med det, der hjælper dig bedst
  • Påføring af varme eller kulde i tindingerne, over øjnene eller i panden, i nakken eller langs bagsiden af halsen, er en af de bedste måder at lindre smerte forbundet med migræne. Det kan være i form af varmende eller kølende cremer, som f.eks. Tigerbalsam (varme) eller kølende salver 
  • Pebermynteolie køler og virker lindrende, mens massageolie der påføres og masseres ind i huden, kan give henholdsvis kulde og varme
  • Tag et koldt/varmt brusebad
  • Lav blid og langsom yoga
  • Fokuser på åndedrættet og træk vejret langsomt
  • Bevæg dig. Selvom det kan virke uoverskueligt, så kan blid bevægelse for nogle mindske smerterne i forbindelse med anfaldet, eller når det er ved at lette. Det kan f.eks. handle om, at du går lidt rundt, går en kort tur eller cykler og får kølig luft i ansigtet. Gå langsomt frem, du må mærke efter, hvad du er i stand til under det pågældende anfald. Indimellem kan det at flytte sig fysisk, aflede opmærksomheden fra smerterne og følelsen af, ”at du bare ligger der og ikke kan foretage dig noget”, så prøv dig frem. 

Vær opmærksom på, at hovedpine kan være tegn på andre tilstande

Du bør være opmærksom på, at hovedpine kan være tegn på andre tilstande i kroppen. Du bør altid kontakte til din læge, jordemoder eller fødegang, hvis:

  • Hvis noget føles anderledes (i negativ retning) end det plejer
  • Din hovedpine er ledsaget af feber
  • Din hovedpine er ledsaget af kramper
  • Din hovedpine ændrer mønster
  • Du oplever sløret syn, flimren for øjnene, prikker der bevæger sig rundt i synsfeltet og ikke forsvinder igen(ikke at forveksle med aura i forbindelse med migræne)
  • Du oplever utilpashed og trykken for brystet
  • Du oplever smerter i mellemgulvet, måske kombineret med opkastninger
  • Det er altid vigtigt at fortælle din læge, jordemoder eller fødegang om din hovedpine/migræne.

Litteratur: 

Hildebrandt, Gitte og Krog Haagen, Louise (2019): “Mor med migræne – Lær at håndtere familielivet før, under og efter graviditet”. Muusmann Forlag. 

Referenceprogrammet (2020): https://dhos.dk/wp-content/uploads/2020/06/2932-Referenceprogram_2020_final_web-24.06.20.pdf 

Migræne og hovedpine hos gravide: https://videnomhovedpine.dk/migraene-og-hovedpine-hos-gravide