Idiopatisk intrakraniel hypertension

Idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH) er karakteriseret ved et forhøjet tryk i kraniet uden, at man kender den bagvedliggende årsag. IIH giver typisk også andre symptomer end hovedpine. 

Det forhøjede tryk i kraniet giver hovedpine, da hovedpinen opstår som følge af et øget væsketryk. Der er altså tale om en sekundær hovedpinetype, da den kommer som følge af en anden tilstand. 

Man ved ikke, hvorfor det øgede væsketryk opstår, men det skyldes muligvis, at en øget væskeproduktion eller en nedsat evne til at føre den hjernevæske, der løbende produceres, væk fra hjernen med blodet, så væsketrykket i hjernen holdes konstant. 

Mekanismerne bag er ikke helt belyst, men man ved, at kvinder med overvægt i den fødedygtige alder har en markant forhøjet risiko. 

Symptomer

Størstedelen får en meget kraftig hovedpine, der er konstant og den tager til i styrke over tid. Ofte forværres hovedpinen, når man ligger ned og en del oplever derfor, at det har det bedre i løbet af dagen, når de er oprejst og i gang. Smerten i hovedet ledsages ofte af nakke- og rygsmerter, tinnitus, svimmelhed, træthed, tågesyn og problemer med hukommelsen. 

Sådan stilles diagnosen 

Der foretages en neurologisk undersøgelse, der omfatter en øjenundersøgrelse, blodprøvetagning, MR scanning og en lumbalpunktur, som er en undersøgelse af rygmarvsvæsken. Rygmarvsvæsken er forbundet med hjernevæsken, så ved at måle trykket i rygmarvsvæsken, kan man samtidig undersøge trykket i hjernevæsken. 

Undersøgelserne bruges til at fastslå eller udelukke, om der er talte om IIH eller, om der kan være tale om andre lidelser, der kan være årsag til hovedpinen.

Mere om emnet

  • IIH er karakteriseret af en meget kraftig hovedpine, der er konstant og den tager til i styrke over tid. Smerten i hovedet ledsages ofte af nakke- og rygsmerter, tinnitus, svimmelhed, træthed, tågesyn og problemer med hukommelsen.

    Læs mere

  • Klyngehovedpine kaldes også for Horton’s hovedpine og anfaldene kan være meget smertefulde og voldsomme og karakteriseret af halvsidige, jagende eller borende smerter; i, omkring eller bag det ene øje typisk i den samme side af ansigtet.

    Læs mere

  • Migræne er en anfaldsvis hovedpinelidelse med en varighed på mellem 4-72 timer, hvis typiske karakteristika er en halvsidig hovedpine af pulserende karakter. Smerten kan være moderat til svær og smerten forværres ved almindelig fysisk aktivitet.

    Læs mere

  • Post-traumatisk hovedpine er en hovedpinetype, der opstår efter en skade på enten hoved eller nakke. Oftest vil hovedpinen være forbigående, men hos op mod 25% af de ramte, vil hovedpinen stadig være til stede efter tre måneder.

    Læs mere

  • Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine, som ofte skyldes muskelspændinger. Det er en trykkende hovedpine uden ledsagesymptomer, og den er oftest forbigående. Den kan oftest behandles med simple smertestillende midler.

    Læs mere

  • Trigeminusneuralgi er pludselige smerter i højre eller venstre side af ansigtets nerveforgreninger, der løber langs kæben, kindbenet og over øjet. Det er en smertetilstand med korte og intense smerteanfald i den ene side af ansigtet.

    Læs mere