Børn og migræne

Migræne hos børn er ikke ualmindeligt og faktisk kan helt små børn ned til 1-års alderen også få migræne. Det mest almindelige er dog, at migrænen starter i alderen 5-15 år. Omkring 5-10 % af børn og unge har migræne.

Inden puberteten rammer migræne flere drenge end piger, mens der sker et skift i teenageårene, så sygdommen er langt hyppigere hos pigerne. Dette skyldes først og fremmest de hormonelle forandringer omkring ægløsning og menstruation. Man mener, at et anfald kan udløses, når østrogenniveauet falder ved menstruation. Desuden spiller fedtstoffet prostaglandin også en rolle i forhold til de hormonelle anfald. Det vil sige de anfald, der kommer i forbindelse med ægløsning og/eller menstruation.

Migræne hos mindre børn

Migræne kan vise sig på forskellige måder hos børn, ofte med symptomer som hovedpine, kvalme, opkastning og sensitivitet over for lys og lyd. Da mindre børn måske ikke altid kan beskrive deres symptomer klart, kan det være en udfordring at diagnosticere migræne tidligt. Diagnosen migræne stilles ud fra en række spørgsmål. For eksempel spørger lægen ind til, hvor smerten sidder – (ensidig eller dobbeltsidig hovedpine) – samt til hyppigheden og styrken af migræneanfaldene. Som pårørende må man derfor være opmærksom på barnets adfærd i vurderingen af, om barnet har migræne eller om det handler om noget andet.

Måske vil barnet ligge stille i et køligt rum og skærme af for lyset ved at ligge med hovedet under dynen. Det kan betyde, at barnet er følsomt over for lys og lyd. Mindre børn vil desuden ofte klage over ondt i maven, måske ved at holde sig på maven, blive blege og evt. også kaste op. Barnet kan have nedsat appetit pga. kvalme, uden at kunne sætte ord på det. Migræneanfaldene hos børn kan være af kortere varighed, og så kan smerten optræde i begge sider af hovedet, hvor den hos voksne oftere er ensidig.

Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis du har mistanke om, at dit barn lider af migræne, så der kan blive lavet en korrekt vurdering og en behandlingsplan. Man ved, at ubehandlet hovedpine og/eller migræne kan eskalere over tid, hvis der ikke sættes ind med forebyggelse og behandling.

Migræne og arvelighed

Hvornår havde du dit første migræneanfald? Og er der andre i din familie, som har migræne?

Migræne er en neurologisk sygdom, der til dels er arvelig. Arvelighed er dog ikke hele forklaringen på, hvorfor nogle rammes af migræne. Arv og miljø spiller en rolle, da man til en vis grad deler vaner og livsstil i en familie. Hvis du er mor eller far og har migræne, har du måske en frygt for at give sygdommen videre, og det er forståeligt. Formentlig er risikoen for at videregive migræne mellem 15 og 50%.

I en familie hvor migræne er en kendt sygdom, vil det ofte være lettere at opdage, at barnet har migræne. Derimod kan hovedpine og mavepine være et symptom på mange forskellige ting. Det kan derfor være vanskeligt at finde ud af, at det i virkeligheden handler om migræne. Er du i tvivl, så opsøg din praktiserende læge og beskriv forløbet. Lægen vil ofte bede om en hovedpinedagbog, hvor man noterer:

Hvornår hovedpinen startede og sluttede?

Hvor kraftige smerterne var?

Hvilken medicin barnet evt. fik?

Hvilke andre symptomer der var til stede f.eks. lyd- og lydfølsomhed?

Der findes hovedpinedagbøger for børn, hvor svaret på smerteniveauet er illustreret med tegninger af ansigter, og hvor man f.eks. skal farvelægge, hvor smerten er lokaliseret. Her beskrives også, hvad barnet var i stand til den pågældende dag. Om han eller hun f.eks. måtte blive hjemme fra skole og fritidsaktiviteter. Få mere hjælp i forældrevejledningen ved at søge på “børn og unge med hovedpine. Forældrevejledning”. Find et link til det omtalte materiale nederst i denne artikel.

Udløsende faktorer

Der er en række faktorer, der kan påvirke, om et migræneanfald udløses. Det kan f.eks. handle om stress eller pres, sult, forstyrrelser af søvnen, støj, særlige fødevarer herunder sukker- og koffeinindtag fra f.eks. sodavand, stærkt lys eller stærke lugte f.eks. cigaretrøg eller fysisk anstrengelse.

Måske kan du genkende noget af ovenstående?

Hvis barnet mistrives og er bekymret f.eks. over en forestående skilsmisse, ensomhed eller andet, kan det også påvirke hyppigheden af anfaldene. Det er derfor vigtigt, at man kigger på helheden og laver nogle justeringer for at forbedre situationen.

Forebyggelse og behandling

Behandlingen af migræne hos børn handler i høj grad om at skabe nogle trygge rammer for udredning og opfølgning af sygdommen. Det er vigtigt at berolige forældrene og være klar til at svare på spørgsmål samt give støtte. Undersøgelse af de udløsende faktorer hos det enkelte barn og at få stillet en diagnose er essentielt.

Nogle typer af anfaldsmedicin kan bruges af børn med migræne. Det gælder f.eks. næsesprayen Imigran. Medicinsk behandling aftales i samråd med lægen. Det kan virke drastisk, at et barn skal tage medicin dagligt i form af forebyggende medicin og man kan komme langt med at kigge på barnets livsstil og vaner samt støtte op om barnet, hvis han eller hun mistrives i skolen f.eks. Regelmæssighed er vigtigt, når det kommer til måltidsstruktur og sengetider, da både sult eller forstyrrelser af søvnen kan være udløsende faktorer. Det er også vigtigt at huske, at hvile og pauser er nødvendigt i et barns hverdag.

At anerkende barnet ved at lytte til, hvad det fortæller, kan vise sig at være betydningsfuldt. Både i forhold til at gøre barnet trygt og derved mindske evt. bekymringstanker, men også i forhold til at få stillet den rigtige diagnose og dermed sikre en passende behandling. Hvis dit barn har migræne eller hovedpine, så fortvivl ikke. Der er hjælp at hente og jo mere I som familie kender til sygdommen, jo lettere er det også at håndtere.

Læs mere om livsstil og migræne hos børn og unge her