Der  er en række faktorer, der kan påvirke, om et migræneanfald udløses. Det kan f.eks. handle om stress eller pres, sult, forstyrrelser af søvnen, støj, særlige fødevarer herunder sukker- og koffeinindtag fra f.eks. sodavand, stærkt lys eller stærke lugte f.eks. cigaretrøg eller fysisk anstrengelse. 

Det betyder, at vi som forældre og ikke mindst den unge kan arbejde med at justere på visse områder i livsstilen. Vores børn og unge kigger på vores adfærd og lærer af den. Ved at vise, at det er okay at passe på sig selv og stemple ud for at tage en pause, lærer vi dem, at de ikke nødvendigvis skal være på i døgndrift. Nu kunne jeg skrive en lang svada om de sociale mediers indtog og hvor meget tid børn og unge bruger af deres vågne tid ved at glo på en skærm, men jeg vil ikke pege fingre, da en del af os voksne også bliver draget af de hurtige dopaminkick, som de sociale medier kan give. 

Selv små forandringer kan gøre en forskel

Selv små forandringer kan gøre en forskel. Tænk på, hvordan de fleste triggere er afvigelser fra normalen, som f.eks. for lidt eller for meget søvn, dehydrering, eller hormonelle udsving. Derfor er regelmæssighed at foretrække. 

Det er den samlede belastning, der afgør, om et anfald trigges, så ved at højne din modstandskraft eller din migrænetærskel, kan du opnå bedring. 

Migrænetærskelteorien meget kort fortalt: 

• Forestil dig et glas, som fyldes op med vand
• Vandet repræsenterer dine triggere f.eks. for lidt søvn, stress eller hvad der nu påvirker dig 
• På et tidspunkt vil vandet løbe ud over kanten på glasset og det er her, at anfaldet udløses. 

Ved at justere på f.eks. evnen til at håndtere stress, kan vandstanden i glasset holdes nede og det giver muligheden for at opnå bedring. Migræne er en neurologisk sygdom, som ofte lever sit eget liv, så det er ikke alle anfald, der kan elimineres. Men det at have indflydelse på den del, der kan forebygges, kan være en kæmpe lettelse. Både for dig som forælder og for barnet eller den unge, som er ramt. 

Juster på det, som er indenfor kontrol

Kontroltab er et af de helt store udfordringer ved en sygdom som migræne, men ved at justere på områder, der er indenfor kontrol, kan man komme rigtig langt. 

Her kommer 5 anbefalinger, som vi ved, kan have en betydning: 

1) Regelmæssighed er vigtigt for migrænehjernen og forstyrrelser i søvnmønstret kan være en udløsende faktor. Et overordnet råd er, at det er en fordel at stå op på samme tid hver dag. At sove for meget, kan være en trigger, såvel som for lidt søvn. Det kan selvfølgelig være vanskeligt at have styr på sin teenagers sovevaner, men viden om at søvnen har en afgørende betydning, er værd at tage med. Måske kan det give mere stabilitet i hverdagene og så kan det være mere loose i weekenden

2) Et stabilt stressniveau er essentielt. Og samtidig så svært med migræne, da sygdommen er uforudsigelig, og det i sig selv kan være stressende. Fænomenet let down migraine eller weekendmigræne på dansk, dækker over, at migrænen ofte viser tænder, når vi har fri og skal slappe af. Igen er regelmæssighed et nøgleord, da anfaldet formodentlig udløses af faldet i stresshormoner. For eksempel efter en travl uge, hvor vi så skal flade ud i weekenden. Med en blidere og mere stabil stresskurve i ugens løb, er risikoen for, at anfaldet kommer også lavere

3) Spring ikke måltider over. Lavt blodsukker er en kendt trigger. I weekenden spiser vi ofte lidt anderledes end til hverdag, men sørg for at spise og drikke regelmæssigt. Sult er en kendt trigger trigger hos børn, og de giver ikke altid udtryk for, at de er sultne eller tørstige, hvis de f.eks. er optaget af en leg. Som forældre kan vi hjælpe dem med at være opmærksomme på dette og på den måde eliminere den trigger

4) Vær opmærksom på koffein, aspartam og sukker. Der er koffein i sodavand, te, kaffe og ikke mindst energidrikke, så det kan spille en rolle, hvor meget dit barn eller din teenager får indenbords. Aspartam (E951) og sukker kan også være problematiske, når det kommer til migræne, og det er også værd at være opmærksom på. Der er ofte sukker eller aspartam i drikke, som også er rige på koffein, så derfor nævner jeg det her. Koffein trækker visse blodkar i hjernen sammen, og når de udvides igen, kan migræneanfaldet komme. Desuden kan koffein påvirke søvnmønstret, da stoffet er relativt lang tid om at blive nedbrudt i kroppen. En overordnet tommelfingerregel kunne være, at koffein indtages inden kl. 14. Alt efter hvornår barnet eller den unge går i seng. For voksne med migræne lyder anbefalingen på max 200 mg koffein om dagen. Det svarer til 2 kopper kaffe. Det kan være en idé at skære ned på indtaget af koffein hos barnet eller den unge. Alternativt helt at udelukke det i en måneds tid f.eks. for at se, om det gør en forskel

5) Vær opmærksom på væskeindtaget. Det meste af vores væskeindtag bør komme fra vand. Dehydrering kan både give hovedpine og migræne. Det kan være svært at huske at få drukket tilstrækkeligt. Igen hvis man er barn og optaget af noget andet, men også som ung voksen. Et tip her kan være at koble vanen med at få drukket nok på en anden vane. For eksempel ved at drikke et glas vand til hver kop kaffe/te til alle måltider. Det er lettest for kroppen at optage væsken, hvis man drikker den gradvis. Bunder man et glas vand, vil det blive skyllet ud af kroppen meget hurtigt, så at drikke små slurke er at foretrække. 

En ting ad gangen

Det er urealistisk at skulle arbejde med alle områderne samtidig, men der er sandsynligvis et sted, hvor I kan starte med at sætte ind. Alt efter hvor gammel barnet eller den unge er, kan de tages med på råd, så det bliver et samarbejde mellem jer, frem for regler og løftede pegefingre. Når vi tager handling og får små succeser som familie, motiverer det os ofte til, at ville gøre mere. Motivation kommer med handling, så vent ikke, men gå i gang med det samme. Som sagt kan selv små forandringer gøre en stor forskel. 

Læs mere om børn og migræne her