Fra smerteliv til nyt liv: Nina Hvams historie

Der er ikke en one fits all. I særdeleshed ikke når det kommer til noget så uhyre komplekst som migræne. Men jeg vil dele mit forløb i håbet om, at det kan hjælpe bare én person. 

Det starter ikke med hovedet

For lidt over et halvt år siden vågnede jeg en morgen med konstante smerter i mit bækken. Jeg fik en tid på en klinik i Aarhus og jeg blev mødt med en omhyggelighed, som jeg ikke har oplevet før. Og jeg har oplevet meget! Jeg blev undersøgt – grundigt og der blev taget røntgenbilleder af mit bækken. Det viste sig, at mit bækken er skævt, ubevægeligt og at der var opstået inflammation. 

I løbet af den næste halvanden uge bliver jeg behandlet 3 gange med kiropraktisk behandling og laserterapi, der skal dæmpe inflammationen. Efter de 3 behandlinger er mine smerter aftaget betragteligt. Jeg er helt forundret, for i mine 5 års søgen efter en effektiv behandling af mine hovedsmerter, har jeg ikke oplevet en eneste, der har kunnet hjælpe mig. 

“Det har jo intet med min hovedproblematik at gøre, eller?” Nej. Og så alligevel. 

Jeg kom til klinikken med mit bækken – og nævnte intet omkring hovedet. Først til den tredje konsultation, åbnede jeg op og fortalte, at jeg faktisk har levet med kronisk migræne i 5 år, men at jeg er i medicinsk behandling og ikke tror på, at der kan gøres noget yderligere. Min behandler er af en anden overbevisning. Heldigvis. 

Der er et hul i din udredning

Jeg fortæller behandleren min sygdomshistorie gennem de sidste 5 år, om alt det medicin, jeg har fået og alle de behandlere, jeg har opsøgt. Han spørger, hvorfor der i et så langt udredningsforløb aldrig er taget billeder af ryg og nakke. Han har en formodning om, at der er noget helt galt i min nakke, og at det indirekte hænger sammen med inflammationen i bækkenet. 

Jeg får taget røntgenbilleder af ryg og nakke. Og det viser sig, at både rygraden og nakken er skæve og låste mange steder. Det starter i bækkenet og går hele vejen op. Behandleren er ærlig og pragmatisk. Han lover ikke guld og grønne skove, men han er ret sikker på, at han kan minimere mine smerter en hel del. 

Over de næste mange uger bliver jeg behandlet 2 gange om ugen. Behandleren siger, at jeg efter 6-8 uger, vil opleve, at mit generelle svingende smerteniveau vil stabilisere sig lavere niveau – som en ny status quo. Som ugerne går og i takt med, at jeg får flere behandlinger, bliver mit smerteniveau mere og mere stabilt… og generelt lavere. Jeg har blot hovedpine på smerteniveau 1-3, (på en skala fra 1-10), de fleste dage. De dage hvor jeg får behandlinger, får jeg efterfølgende smerter i nakken og hovedet, men det aftager igen nogle dage efter behandlingen. 

En sygeligt svag nakke

I månederne efter fortsætter jeg behandlingerne. Målet er, at jeg skal blive stabil nok i nakken til at starte et livslangt træningsforløb. Indtil nu har jeg skullet holde mig helt i ro. Men nu er jeg ved at være klar til at indtage deres træningscenter med specialiserede fagpersoner, der skal hjælpe mig med at træne min meget svage nakke. Jeg træner 2 gange om ugen med en dygtig fagperson ved min side. 

Det føles så rigtigt, det jeg er i gang med. For første gang i 5 år ser jeg en sammenhæng og en mening.

Nålen i høstakken var en kiropraktor

Det paradoksale er, at det er en kiropraktor, der som den eneste ud af hundredvis af behandlere, har kunnet hjælpe mig. Det virker så banalt med tanke på al den forfærdelige og stærke medicin, jeg har kommet i min krop de sidste 5 år. Med tanke på alle de behandlingsformer jeg har været igennem (for egen regning). Og så er det et relativt simpelt nakkeproblem, der forårsager hovedparten af mine gener. Hvorfor finder jeg først ud af det efter 5 år med kronisk migræne, 4 år på neurologisk afdeling, efter 25 medicinske præparater og 112 behandlere….?

Årsagen er nok, at man ikke bliver udredt i sundhedssystemet som kronisk hovedpine/migrænepatient. Man får medicin! Udredningen står du selv for – du er selv ansvarlig for at finde ud af, hvad du fejler. Og hvor skulle du vide det fra? Hvordan skal du vide, hvem du skal opsøge? Det kan du ikke vide. Jeg bliver oprigtig trist af at tænke på det.

Er jeg for altid hovedpine/migrænefri? 

Nej! Det tror jeg ikke rigtigt på. Jeg har et sårbart hoved med tendens til hovedpine og migræne. Og selvom jeg har fundet én af årsagerne til mine smerter, så kigger jeg holistisk på mig selv, og ved at mange ting – også livsomstændigheder – spiller ind. Det faktum, at jeg selv kan gøre noget, der påvirker mine smerter i positiv retning, betyder så meget. For det værste… absolut værste… er at være fanget i et invaliderende smerteliv, og føle sig magtesløs. Vi har brug for håb, en lille tro på, at det kan ændre sig. Og det er grunden til, at jeg deler min historie. 

Livet nu – og fremtiden

I skrivende stund har jeg ikke længere kronisk migræne. Jeg har ikke fået medicin i 7 måneder. Blot et par panodiler hist og her (ligesom almindelige mennesker). Jeg har hovedpine, stadig på daglig basis, men på et stabilt lavt niveau uden udsving – og det føles ærlig talt som himlen for mig. 

Jeg arbejder og har overskud igen. Jeg tænker mindre over, hvad mit hoved kan holde til, men mere hvad jeg har lyst til. Jeg kan være meget mere social. Og det mest fantastiske er, at vores dreng skal være storebror – og jeg har ikke ord for det. Alt det her var på ingen måde realistisk for 1 år siden, og jeg føler mig meget taknemmelig. Jeg ved ikke, hvad der venter mig fremadrettet, men jeg vil tro på det bedste. Og fortsat dele ud af livet med hovedproblematikker, vi har nemlig allesammen brug for at kunne spejle os i andre. 

Artiklen er skrevet på baggrund af opslag på Ninas Instagramprofil. Den er derfor skrevet hendes egne ord og vi bringer selvfølgelig artiklen med Ninas tilladelse. Du kan følge Nina på profilen “Pinefuldthoved”. Og hvis du også har en historie, du vil dele med os og vores medlemmer, er du meget velkommen til at skrive til os på forperson@migranedanmark.dk. Vi har brug for håbet og de gode historier.