Hvad er minoritetsstress?

Minoritetsstress defineres som den stress en person møder på baggrund af sin race, etnicitet, seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. Minoritetsstress kan sagtens også være situationsbestemt, men minoriteter har det en tendens til at være mere “kronisk stressede” end majoriteten af befolkningen. Dette skyldes, at stressen er begrundet i en uforanderlig del af en persons identitet eller eksistens. Alle mennesker udsættes for stress, men minoritetsstress handler om, at en marginaliseret gruppe, lider under et ekstra lag af stress. 

Teorien om minoritetsstress prøver at forklare de sociale, strukturelle og psykologiske faktorer, som bidrager til ulighed i sundhed. Minoritetsstress kan altså være med til at forklare, hvorfor udsatte og/eller marginaliserede minoritetsgrupper, ofte har dårligere fysisk og psykisk helbred end majoriteten af samfundet.

Hvem påvirkes?

Forskerne taler typisk om køns- og seksuelle minoriteter samt om etniske og/eller raceminoriteter i et samfund. Det kan dog også handle om f.eks. religiøse minoriteter. Rigtig mange af de mennesker, der er en udsat minoritetsgruppe, lever i et konstant spændingsfelt. Eksempelvis kan en homoseksuel have svært ved at tale med sin familie om sit kærlighed- og sexliv, fordi de er uforstående overfor seksualiteten eller har fordomme. Et andet eksempel kan være, at en flygtning bliver stresset af ikke at kunne det danske sprog godt nok og ikke har råd til at betale for den nødvendige tolkehjælp. 

Det kan også handle om, et sundhedspersonale, der ikke altid formår at opføre sig professionelt; måske fordi de ikke kender nok til en given minoritets specifikke forhold, og derfor ikke opnår at give en optimal behandling. Vi ved f.eks. fra amerikansk sammenhæng, at sorte amerikanere får ringere adgang til anfaldsmedicin end hvide, selvom de faktisk rapporterer et højere niveau af smerte. Vi undersøger det ikke engang i Danmark, hvilket mere tyder på, at vi ignorerer problemet, end at vi har bedre forhold.

Hvordan påvirkes man?

Det er veldokumenteret, at minoriteter af mange årsager har dårligere sundhedstilstand end majoritetsbefolkningen. Det ses inden for stort set alle sygdomme, herunder migræne og andre kroniske sygdomme. Det er også veldokumenteret, både internationalt og i Danmark, at mange minoriteter har højere forekomst af stress, depression og angstlidelser end den gennemsnitlige befolkning. For børn og unge kan dette give sig udslag i adfærdsmæssige problemer. Her kan udfordringer som underliggende skam spille en rolle. 

Migræne Danmarks holdning: Hvad er vigtigt?

På individplanet kan det hjælpe at være opmærksom på, hvad det er som stresser, og udvikle positive copingstrategier. Det er vigtigt at forsøge at skabe et positivt selvbillede og i videst muligt omfang ikke overtage samfundets negative forventninger. Det handler også om at skabe positive og bekræftende relationer til andre. 

Imidlertid ligger der et stort ansvar på majoritetssamfundets skuldre i forhold til at skabe et inkluderende samfund med plads til alle uanset race, etnicitet, seksuel eller kønsidentitet. Det handler om at skabe strukturelle forhold, som adresserer f.eks. hadforbrydelser. Det handler også om at forebygge mobning i skolen. Og det handler om at sikre, at sundhedspersonale undervises i, hvordan man behandler minoriteter. Det er vigtigt at skabe en bevidsthed om, og et hensyn til, at livet for nogle kan være mere komplekst end for andre. Grundlæggende handler det om, at vi ikke tror, at rettigheder og inklusion sker af sig selv. Derimod skal vi alle både som samfund og individer være aktive medskabere af et samfund, hvor alle respekteres og inkluderes på lige fod. 

Læs mere om, hvad du som patient med minoritetsbaggrund selv kan gøre og hvad sundhedspersonalet kan gøre her

Litteratur

Alisha Powell, PhD: What Minority Stress Means for LGBTQ+, BIPOC, & More. Publiceret 10. Oktober 2023. https://www.choosingtherapy.com/minority-stress/ (dele af denne artikel er løst oversat herfra)