Social ulighed i sundhed betyder, at der er uretfærdige systematiske forskelle i sygdomstilstand, livskvalitet, behandling og konsekvenser af sygdom imellem grupper af borgere i samfundet. Denne forskel skyldes socioøkonomiske faktorer; herunder bl.a. uddannelse, etnicitet, køn, seksuel orientering, indkomst og geografi.
Ulighedens omkostninger
Der vil altid være forskelle i sundhed fra individ til individ. Problemerne opstår imidlertid, når man kan finde systematiske uligheder mellem befolkningsgrupper ud fra socioøkonomiske kriterier. Her er de uretfærdige forskelle betinget i strukturelle og samfundsmæssige forhold. Og de er unødvendige, fordi forskellene ikke gavner nogen. Uligheden har store omkostninger for det enkelte menneske og familien, men også for samfundet generelt. Samfundsmæssigt medfører ulighed i sundhed store økonomiske omkostninger. Derfor er det afgørende at afdække, hvor der er uligheder og hvad ulighederne skyldes. Kun på den måde, kan de adresseres og reduceres.
Kulturelle og strukturelle barrierer
Det danske sundhedsvæsen bygger på et ideal om lige adgang til sundhedstilbud; det er et helt bærende princip i sundhedsloven. Imidlertid er der stor forskel på de enkelte patienters behov selv med samme sygdom. Samspillet mellem patient og sundhedsvæsen er vigtigt i forhold til udfaldet – eller konsekvensen – af den sygdom, man har. Her betyder patienternes tidligere erfaringer, forventninger, viden om både symptomer og sundhedsvæsnets tilbud rigtig meget. Den samme vigtige rolle spiller patientens uddannelse, sociale status, sproglige evner og sociale netværk. Det vides ikke med sikkerhed, hvad der gør, at nogle har bedre forudsætninger for at få et ordentligt udbytte af mødet med sundhedsvæsenet end andre. En række studier indikerer imidlertid, at der både er strukturelle og kulturelle barrierer. Det strukturelle handler nok primært om ressourcemangel, og det kulturelle handler mere om kommunikation og frygt for stigmatisering blandt visse patientgrupper.
Social position er afgørende for din sundhed
Social position er afgørende for sundhed, og her ses det at især uddannelse er vigtig i forhold til forekomsten af sygdom. Det handler dels om at jo højere uddannelse, jo bedre livsstil (mindre rygning og alkohol, mere motion osv.). Men det handler også om, at jo højere uddannelse, jo bedre er mennesker ofte til at navigere i behandlingssystemet. På samme tid ved man også, at etniske minoriteter er væsentligt mere sygdomsramte end majoritetsbefolkningen, men også at mange med minoritetsbaggrund har sværere ved at navigere i sundhedssystemet og ofte ikke modtager den nødvendige hjælp.
Social position og hovedpine/migræne
Når det kommer til hovedpine og migræne ved vi, at der er en overrepræsentation af kvinder, etniske og seksuelle minoriteter blandt patienterne. Migræne/hyppig hovedpine rammer omtrent 17% etniske danskere, mens den rammer mere end 25% mennesker med anden europæisk end dansk, mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund. Ca 75% af hovedpine- og migræneramte er kvinder på globalt plan.
Litteratur
Danske Patienter, Oktober 2019: Ulighed i sundhed, Baggrundsnotat, udarbejdet af: Johanne Kure. Sundhedsstyrelsen 2023: Sundhed blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. https://www.danskepatienter.dk/files/media/Publikationer%20-%20Egne/A_Danske%20Patienter/B_Indspil_cases_unders%C3%B8gelser/ulighed_baggrundsnotat.pdf
Nationalt Videnscenter for Hovedpine, tilgået https://videnomhovedpine.dk/tal-og-statistik
Mere om emnet
-
IIH er karakteriseret af en meget kraftig hovedpine, der er konstant og den tager til i styrke over tid. Smerten i hovedet ledsages ofte af nakke- og rygsmerter, tinnitus, svimmelhed, træthed, tågesyn og problemer med hukommelsen.
-
Klyngehovedpine kaldes også for Horton’s hovedpine og anfaldene kan være meget smertefulde og voldsomme og karakteriseret af halvsidige, jagende eller borende smerter; i, omkring eller bag det ene øje typisk i den samme side af ansigtet.
-
Post-traumatisk hovedpine er en hovedpinetype, der opstår efter en skade på enten hoved eller nakke. Oftest vil hovedpinen være forbigående, men hos op mod 25% af de ramte, vil hovedpinen stadig være til stede efter tre måneder.
-
Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine, som ofte skyldes muskelspændinger. Det er en trykkende hovedpine uden ledsagesymptomer, og den er oftest forbigående. Den kan oftest behandles med simple smertestillende midler.
-
Trigeminusneuralgi er pludselige smerter i højre eller venstre side af ansigtets nerveforgreninger, der løber langs kæben, kindbenet og over øjet. Det er en smertetilstand med korte og intense smerteanfald i den ene side af ansigtet.
