Livet med migræne: Nicolines historie om at tænke udenfor pilleæsken

Interview med Nicoline Hartung 

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg er en ung pige på 21 år, som bor i Nyborg. Til dagligt arbejder jeg på DSB kursuscenter, hvilket jeg har gjort i snart 2 år og så arbejder jeg også på en natklub.

Hvad er det du gerne vil dele?

Jeg vil gerne dele min historie, så der bliver sat fokus på, at piller ikke behøver at være udvejen, men at der også findes andre muligheder. Noget lægerne eller neurologerne i hvert fald ikke fortalte mig noget om i sin tid. 

Jeg opsøgte min egen læge, som sendte mig videre til en neurolog. Neurologen ville gerne have mig på 2 forskellige piller. En som jeg skulle tage hver dag og en jeg skulle tage, så snart jeg fik synsforstyrrelser. Jeg kom aldrig nogensinde på den daglige forebyggende medicin. Det skyldtes, at den havde en del bivirkninger, som mine forældre ikke mente, jeg skulle leve med. 

Anfaldsmedicinen tog jeg første gang på min studietur, og jeg husker tydeligt, at jeg ikke kunne føle min venstre arm efter at have taget pillen. Derfor bruger jeg den stort set ikke.

Hvor længe har du haft migræne og hvordan føles et anfald typisk hos dig?

Det startede, da jeg gik på gymnasiet i slutningen af 1.g, så jeg har haft det i ca 3 år nu. Dengang havde jeg typisk et anfald hver anden dag. Det varierede fra anfald til anfald, hvor slemt det var. Mine anfald startede oftest med synsforstyrrelser og så var jeg meget følsom over for lys og lyde. Jeg fik også virkelig meget kvalme, og jeg endte også med at kaste op ved nogle anfald. Efter synsforstyrrelserne kom migrænen, nogle dage var det så slemt, at jeg ikke kunne være til. Det resulterede også i, at jeg måtte gå hjem fra skole for at kunne tage den med ro. 

Hvordan har migrænen påvirket dit liv og din hverdag?

Det har påvirket mig meget i min hverdag. Jeg har ikke kunnet gå i skole og mit fravær steg markant i gymnasiet. Faktisk så det lå på grænsen til, at jeg blev smidt ud. Det har også påvirket mit sociale liv på den måde, at jeg aldrig ved, om jeg kan møde op til den pågældende aftale, eller om jeg i sidste ende må aflyse.

Hvordan var det, da det fyldte allermest? Kom gerne med eksempler.

Min migræne har fyldt så meget, at mit faglige niveau på gymnasiet var så lavt, at jeg var tæt på ikke at kunne få huen på. Jeg havde svært ved at følge med, da jeg ofte var nødt til at tage hjem, når jeg fik anfald og samtidig havde svært ved at koncentrere mig. 

Jeg husker også tydeligt en dag, hvor jeg blev sendt hjem fra arbejde, hvor jeg var i bil. Jeg nåede ca. halvvejs hjem, og så blev jeg nødt til at holde ind til siden, fordi mit syn er blevet så plettet, at jeg ikke kan se, hvor jeg kører. Det var en virkelig skræmmende følelse, og jeg følte mig lidt i vildrede, for der var intet at gøre, mens det står på.  

Hvad var det, som hjalp dig?

En kollega anbefalede mig at prøve en akupunktør, som han kendte. Jeg valgte at prøve det, selvom akupunktøren sagde fra starten af, at det ikke var sikkert, at han kunne behandle mig.Det viste han sig så at kunne. 

Hvad gik behandlingen ud på, og hvor længe siden er det, at du fik den?

Jeg fik behandlingen i oktober 2023, så det er 1 år og 3 måneder siden nu. Først blev der spurgt ind til, hvor i hovedet smerten sad, og hvor hyppigt jeg havde mine migræneanfald. Derefter fik jeg noget massageolie på ryggen og han udøvede en form for akupunktur/akupressur med sine egne hænder, som en form for massage/trykken på ryggen, nakken og benene. Herefter “knækkede” han min nakke, ben og ryg. Til sidst skød behandleren 3 små metalnåle i mit øre, som selv faldt ud efter et par dage. Hele behandlingen tog ca. 30-40 minutter, fra jeg kom ind til jeg var ude igen. Fra start af sagde han, at jeg max skulle have 2 behandlinger, og hvis det ikke hjalp, kunne han ikke hjælpe mig. Jeg fik kun den ene behandling. 

Hvordan er din migræne i dag?

Idag har jeg stadig migræne med aura, men jeg har det meget sjældent. Sidste gang jeg havde et anfald var i midt oktober 2024, hvilket også var første gang efter min behandling. 

Tusind tak til dig Nicoline for at dele din historie!

Hvis du vil kontakte Nicoline for at høre mere om behandlingen er du velkommen til at kontakte hende på nicoline131003@live.dk,. Og hvis du også har en historie, du vil dele med os og vores medlemmer, er du meget velkommen til at skrive til os på forperson@migranedanmark.dk. Vi har brug for håbet og de gode historier.